Mange vil kende Fabien Baron, som en af de førende kræfter, når det kommer til design i skønhedsbranchen. Men nu overhaler Ora Ito indenom. Ora Ito er et af verdens mest kreative designbureauer, der bevæger sig stadigt længere ind i skønhedsverdenen med deres innovative måder at se – og bruge – skønhed på. De er kendt blandt andet for lanceringen af Smiley-parfumen for et par år siden, og senere på efteråret kommer både Guerlains nye duft Idylle, og den unikke makeuplinje, som Ora Ito har designet i samarbejde med Fred Farrugia, der var Lancômes makeupartist gennem otte år. Linjen består af små, separate iPod-lignende plader med foundation, lipgloss, øjenskygge mv., som kan sammensættes til en personlig palet.

Foto: Sephora





